Elcykel opladere

Elcykel opladere

Der er ingen produkter i denne kategori.

Oplader til elcykel batteri. Find den du skal bruge her!

Som regel følger der altid en oplader med, når du køber en ny elcykel eller et elcykel-kit på Boxbike. Men ret ofte kan det være praktisk at have en ekstra oplader på jobbet eller i sommerhuset, ligesom den oplader der følger med cyklen, kan risikere at gå i stykker.

I begge tilfælde kan du finde en oplader, der passer til dit batteri lige her – uanset om du kører elcykel på 24V, 36V, 48V eller 52V og uanset
hvilket af de mange forskellige opladestik du skal bruge. Vi har de fleste typer på lager, bland andet DC2.1 5,5mm som er den mest udbredte, XLR 3-pins, XLR 4-pins, Phylion 5-pins, RCA, XLR 4-pins mini og flere andre.

Vores store udvalg omfatter opladere som passer til elcykler fra Ecoride, Winther, Promovec, Puch, MATE, Crescent, Mustang, Kildemoes, Biltema, Yosemite, Lifebike, Cargobike, Marvil, Monark og mange flere.

VÆLG DEN RIGTIGE OPLADER TIL DIN ELCYKEL

Har du allerede en oplader til batteriet på din elcykel, er det enkleste at købe en oplader magen til, selvom den ikke nødvendigvis skal være identisk. Du skal blot sikre dig at stik, polaritet, strømniveau og øvrige specifikationer er tilsvarende den oplader du allerede har. På bagsiden af din oplader og batteri ser du oftest, hvilke specifikationer de har.
Vigtigst er spændingen som er angivet i volt (V) dernæst strømstyrken angivet i ampere (A) – f.eks 36V / 2A. Antallet af A (ampere) afgør hvor hurtigt batteriet oplades – så jo flere ampere jo hurtigere opladning.

Læs mere om hvad du bør tænke på, når du skal vælge oplader til din elcykel efter produktoversigten herunder.

Spændingen på batteriet og opladeren skal være på sammen niveau for at passe sammen. Dog skal du være opmærksom på, at en 24 volts oplader som regel oplader batteriet til 29,4 volt, en 36 volts oplader til 42 volt og en 48 volts oplader til 54,6 volt. Den angivne spænding på batteriet, f.eks 36 volt er med andre ord gennemsnitsspændingen. Du kan altså ikke bruge en 24 volts oplader til et 36 volts elcykel batteri – og det kan være farligt at bruge en 48 volts oplader til et 24 eller 36 volts batteri. Men som sagt, kan du som regel se mere på bagsiden af batteri og oplader.
Derimod kan du godt benytte en batterilader på 3- eller 4A, selvom din nuværende lader er på 2A, så længe altså spændingen (V) er den samme.

Er du i tvivl om hvilken oplader du skal vælge til din elcykel, er du velkommen til at kontakte os.


SÅDAN OPLADER DU DIT BATTERI MEST SKÅNSOMT

Skal batteriet på din elcykel holde sig på toppen så længe som muligt, er det vigtigt, at du oplader det korrekt. Samtidig er det også vigtigt, at du aldrig – eller kun undtagelsesvis – kører helt tør for strøm, særligt når temperaturen er under 10 grader. Det er nemlig skadeligt for battericellerne og er med til at mindske batteriets levetid.

Allerhelst bør du også undgå at oplade batteriet til 100 %. Det belaster ligeledes battericellerne unødigt. Faktisk er det er meget bedre at sjatlade batteriet løbende, og holde niveauet indenfor ca 20 til 80 procent. På den måde kan du mere end fordoble batteriets generelle levetid fra omkring 500 opladninger op til 1000 eller endnu mere.  Undgå også at oplade batteriet udendørs, så snart der er risiko for udendørstemperaturer på 10-15 grader eller derunder.

FÅ HJÆLP TIL AT FINDE DEN RIGTIGE OPLADER

Kan du ikke umiddelbart finde en oplader, der passer til det batteri, du har på din elcykel, så skriv til os. Så finder vi den helt rigtige oplader til dig – også selv om du ikke har købt elcyklen hos os.  Du finder vores kontaktoplysninger her.