Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
Når du træder i pedalerne på en elcykel, aktiveres elcyklens motor, så din cykeltur både bliver lettere og hurtigere. Og det smarte ved elcyklen er desuden, at du kan indstille elcyklen løbende alt efter hvor meget ekstra hjælp, du behøver undervejs på din cykeltur. En almindelig elcykel kan komme op på 25 km/t, så elcyklen kan både gøre din transporttid lettere og hurtigere!
En elcykel kan være en super god transportløsning for dig, der cykler langt og/eller har behov for lidt ekstra kraft i pedalerne. Når du sætter dig op på din elcykel, er det blot at trykke på ’On’-knappen og træde i pedalerne, og så går motoren i gang. Undervejs på din cykeltur kan du nemt og enkelt indstille elcyklens styreenhed alt efter, hvor meget hjælp, du ønsker fra elmotoren. Her kan du nemlig vælge imellem forskellige hjælpeniveauer, så du selv kan kontrollere, hvor meget ekstra kraft elcyklens elmotor skal bidrage med.
Vidste du: at der gælder de samme færdselsregler for elcykler som for almindelige cykler? Der er dog særlige regler for, hvordan en elcykel skal være indrettet og udstyret – du kan læse mere her.
Du kan læse mere om, hvordan en elcykel virker, her.
Selvom en elcykel er udstyret med en elmotor, betyder det ikke, at din cykeltur ikke inkluderer motion. Elcyklen kan faktisk være en ganske god kilde til motion i dagligdagen, for uanset hvad skal du stadig selv bidrage med en større eller mindre del af kraft til pedalerne.
Selvom du naturligvis får mere bevægelse ud af at cykle på en almindelig cykel, er en elcykel langt bedre end ingen motion overhovedet. Undersøgelser har også vist, at mange faktisk bliver mere motiverede til at cykle grundet elmotoren, eftersom den kan gøre cykelturen lidt mere overkommelig. Derudover kan elcyklens hjælpemotor betyde, at du er mere tilbøjelig til at tage cyklen hele året rundt og ikke blot i solskinsvejr og vindstille vejrforhold. Kort sagt kan elcyklen faktisk betyde, at du cykler mere, end du ville gøre med en almindelig cykel!