Nye regler for Speed Pedelecs / 45 km/t elcykler i Danmark

Det er pr 1/7-2018 nu blevet lovligt at køre på cykelstierne med såkaldte S-Pedelecs. En Speed Pedelecs er en typegodkendt elcykel, som i modsætning til en almindelig elcykel hvor motoren hjælper op til 25 km/t, assisterer op til 45 km/t. Folketinget har nemlig vedtaget en forsøgsordning for at fremme brugen af de hurtigere elcykler.

Læs mere herunder om, hvad de nye regler i forsøgsordningen indebærer.

  • En 45 km/t elcykel betragtes ikke længere som en stor knallert og må nu køres på cykelstierne. Det er vigtigt at bemærke at der stadig skal køres efter forholdene og udvises hensyn til alle andre cyklister.
  • Du må nøjes med at køre med cykelhjelm. Bemærk der findes særlige S-Pedelecs hjelme (NTA8776) dog ikke et krav.
  • Du må køre en Speed Pedelec hvis du er fyldt 15 år.
  • Ikke længere krav om indregistrering og nummerplade.
  • Ingen krav om kørekort.
Dette skal du være opmærksom på trods de nye regler
  • En S-Pedelec skal fortsat være EU-typegodkendt. Derfor må du ikke ”tune” eller ombygge din nuværende cykel eller elcykel til at køre 45 km/t.
  • Den må være udstyret med et gashåndtag som kan drive elcyklen uden brug af pedalerne op til max. 20 km/t.
  • Elmotoren må maksimalt afgive en effekt der er 4 gange højere end den effekt som føreren selv træder med.
  • En Speed Pedelec skal være udstyret med kørelys for og bag, som skal være tændt ved al kørsel.
  • Cykelanhænger må ikke til kobles.
  • Der må ikke køres med passagere eller barnestol.
  • Ansvarsforsikring er påkrævet.



Se færdselstyrelsens faktaark om forsøgsordningen her:

Vil du læse mere om bekendtgørelsen findes den her:

Færdselsstyrelsens høringssvar finder du her: