Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
En elcykel er ganske ukompliceret at bruge; det eneste, du skal gøre, er at sætte dig op på cyklen, trykke på ’On’-knappen, og træde i pedalerne, og så er motoren i gang! Undervejs på din cykeltur kan du altid indstille og tilpasse elcyklens styreenhed alt efter, hvor meget ekstra hjælp du ønsker fra elmotoren.
En elcykel er udstyret med en hjælpemotor, som bidrager med ekstra energi i pedalerne, når du cykler. En elcykel er derfor også et smart alternativ til bilen! Med en elcykel sparer du nemlig både på kræfterne og på CO2-udledningen, og samtidig er elcyklen en hel del billigere end en bil. Men hvordan virker en elcykel egentlig?
Forskellen på en almindelig cykel og en elcykel er kort sagt, at en elcykel er udstyret med følgende tre ekstra komponenter:
En elcykel er udstyret med en elektrisk hjælpemotor, som slår til, når du træder i pedalerne, så du får ekstra hjælp, når det behøves. Motoren aktiveres nemlig af en sensor, som kan opfatte, når du har behov for ekstra energi. Elmotoren kan dog kun slå til, hvis der samtidig trædes i pedalerne.
Der findes både elcykler med forhjulsmotorer, baghjulsmotorer og centermotorer, og alle har forskellige fordele og ulemper.
Vidste du: at en elcykel stort set ikke larmer – motoren er nemlig effektiv og nærmest lydløs på en og samme tid!
Med en elcykel bliver det – uanset motortype - lettere for dig at cykle samtidig med, at du også kommer hurtigere frem til din destination. En almindelig elcykel må nemlig kunne køre op til 25 km/t, så du kan mindske transporttiden til arbejde, hvilket særligt er en fordel for mange pendlere.
Elcyklens elmotor er afhængig af et batteri, som lagrer al den ekstra energi, som elmotoren kan sende ud, når du har behov for ekstra hjælp til at træde i pedalerne. Som regel kan du køre mellem 40 og 55 kilometer på din elcykel pr. opladning.
OBS: Elcyklens batteri er som regel 4-5 timer om at oplade.
Batteriet er som regel monteret i bagagebæreren, men det kan også sidde bag sadelrøret. Langt de fleste batterier til elcykler er fremstillet ud fra en særlig Litium-ion-teknologi, hvilket gør batterierne nemme at lade op og anvende samtidig med, at det også betyder, at batterierne selvaflader minimalt.
Se vores udvalg af batterier til elcykler
Elcyklens motor og batteri forbindes af elcyklens elsystem gennem et sæt ledninger, som forbinder motor og batteri. Elsystemet er integreret i cyklen og ses derfor stort set ikke.
Du kan læse mere om de forskellige elcykel-modellers motorer og batterier på de enkelte produktsider her.