Alm. cykel (250 watt)

Alm. cykel (250 watt)

4 varer

Byg din egen elcykel. Find alt du skal bruge her.

Drømmer du om at en lettere cykeltur, er et elcykel-kit til din almindelige cykel den billigste måde at få medvind på cykelstien på. Her kan du få det ekstra skub, der skal til at klare cykelturens stigninger og den altid irriterende modvind med et smil. Se de mange muligheder for at sætte elmotor på cyklen og læs mere om elcykel-kits til almindelige cykler.

Læs mere om hvad du bør tænke på, efter produktoversigten herunder.

1 - 4 of 4 produkter
  • Elcykel kit - Bafang 250W navmotor - forhjul 2 899 DKK Elcykel kit - Bafang 250W navmotor - forhjul 2 899 DKK
    På lager - levering 1-3 dage
    Elcykel kit - Bafang 250W navmotor - forhjul
    EK.NM.BF.250W.36V

    Byg din egen elcykel med dette komplette kit. 1-2-3 så er du godt kørende! Overvejer du som mange andre at købe en elcykel, men har allerede en udmærket cykel stående i garagen? Hvorfor ikke ombygge den til elcykel og samtidigt spare tusindvis af kroner. Monteringen er enkel og kittet består af kvalitetsdele fra anerkendte producenter. Samme producenter...

    2 899 DKK
    1 Anmeldelse(r)
  • Elcykel kit - Shengyi 250W navmotor - baghjul 2 999 DKK Elcykel kit - Shengyi 250W navmotor - baghjul 2 999 DKK
    På lager - leveringstid 1-3 dage
    Elcykel kit - Shengyi 250W navmotor - baghjul
    EK.NMB.SY.250W.36V

    Byg din egen elcykel med baghjulsmotor på 250W. Komplet kit for enkel montering! Overvejer du som så mange andre at købe en elcykel, men har allerede en udmærket cykel stående i garagen? Hvorfor ikke ombygge den til elcykel og samtidigt spare tusindvis af kroner… Konverterings kittet kan f.eks bruges på din ladcykel, MTB eller city bike med udvendige...

    2 999 DKK
  • Elcykel kit - Bafang BBS01 250W / 36V krankmotor 3 999 DKK Elcykel kit - Bafang BBS01 250W / 36V krankmotor 3 999 DKK
    På lager - leveringstid 1-3 dage
    Elcykel kit - Bafang BBS01 250W / 36V krankmotor
    EK.MM.G340.250.68mm

    Ombyg din cykel til elcykel med dette Bafang BBS01 krankmotor kit Med et Bafang elcykel-kit får du på mange måder den bedste løsning til enkelt at bygge din egen elcykel. Elmotoren monteres i kranken, hvorfor den er mere effektivt kan assistere dig under kørslen, end en elmotor monteret i navet på for- eller baghjulet. Samtidig sker kraftoverføringen mere...

    3 999 DKK
  • Elcykel kit - Velectro krankmotor med fodbremse - 250W 48V 4 299 DKK Elcykel kit - Velectro krankmotor med fodbremse - 250W 48V 4 299 DKK
    Udsolgt - kontakt os for leveringstid
    Elcykel kit - Velectro krankmotor med fodbremse - 250W 48V
    EK.MD.VCB.250W.48V

    Byg din egen elcykel med krankmotor. Ombygningskit med fodbremse og momentsensor! Dette elcykel-kit er til dig som overvejer at anskaffe en elcykel, men allerede har en fin cykel som du er glad for - eller som måske bare står i garagen og samler støv… Motoren er en speciel Velectro version til cykler med fodbremse og indvendige gear. Normalt kan du ikke...

    4 299 DKK

Mange vælger at anskaffe sig en elcykel for at slippe for at komme frem træt og svedig. Andre vælger elcyklen frem for bil nummer 2. Den gør det muligt at klare det daglige transportbehov, som primært handler om turen mellem hjem og arbejde eller uddannelse, på en økonomisk og miljørigtig måde. Også selvom din arbejdsplads ligger uden for normal køreafstand på cykel. For med en elmotor på cyklen, rækker kræfterne længere, du bliver ikke svedig og hastigheden er højere. Du behøver altså ikke skulle alt for tidligt op, selv om du vælger at cykle på job.

Selv om du vælger at få hjælpemotor på cyklen, giver turen dig stadig god motion. For du er fortsat nødt til at træde i pedalerne, for at få hjælp fra elmotoren. Det siger loven! Typisk har du 3-5 niveauer at vælge mellem, men du kan også afbryde motoren helt og cykle normalt hvis du har tid og lyst til det. Desuden viser flere undersøgelser at når først du skaffer dig en elcykel, så cykler du oftere og længere end ellers. Det stemmer helt med vores erfaringer.

Sådan vælger du det rigtige elcykel-kit til din almindelige cykel

Et elcykel-kit er den nemmeste måde at skaffe dig din egen elcykel på. Det kræver blot, at du allerede har en god og behagelig cykel, med gode bremser som du er glad for at cykle på. Så har vi resten!

Vores elcykel-kit indeholder alt, hvad du har brug for, når du skal have elmotor på cyklen. Det eneste der kræves af dig, er at du har lidt værktøj, og at du har lidt grundlæggende erfaring med at vedligeholde en cykel. Kan du f.eks lappe en punkteret cykel og skifte en kæde, ja så kan du også skifte og montere de nødvendige dele på cyklen. Der skal bruges lidt special værktøj, men det kan du også købe hos os. Nu er det blot at vælge det rigtige elcykel-kit til din almindelige cykel…

Nav- eller krankmotor

Det første valg du skal foretage, når du skal bygge din almindelige cykel om til elcykel, er, hvorvidt du skal bruge en nav- eller krankmotor.

Navmotoren monteres på forhjulet, ved at du skifter det ud med et nyt, der har elmotoren siddende i navet. Det er den nemmeste løsning, da det ikke stiller så store krav til dine færdigheder som handyman og din værktøjskasses indhold at montere elcykel-kittet på cyklen. Du skal hverken til at rode med kæde eller gearsystem for at montere det. Den største operation er at bytte forhjulet og dit gamle dæk, installering af PAS-sensor på kranken samt montering af ny bagagebærer til batteriet. Resten handler om at trække ledninger og montere den nødvendige betjening på styret.

Navmotoren er en meget driftsikker og enkelt løsning som kan monteres uden at du skal ændre på dine eksisterende gear og bremser. Derfor kan du stadig bremse cyklen med fodbremsen, hvis din cykel er udstyret med en sådan. Samtidig skal du huske at vælge et elcykel-kit, der har samme hjulstørrelse som den cykel du vil ombygge til elcykel.

Krankmotoren monteres som navnet antyder i kranken på cyklen – altså den cylinder der sidder mellem pedalerne på cyklen. Her skal du have pedalerne af og trække det eksisterende krankleje ud, for at du kan montere motoren. Det kræver lidt specialværktøj, der dog kan købes hos os eller i de fleste cykelforretninger.

Du kan få to forskellige former for krankmotorer. En til cykler med fodbremse og en til cykler med skive- eller v-bremse. Har cyklen fodbremse, betyder det derfor, at du fortsat kan bremse, som du er vant til. Der skal ikke monteres nye bremser på cyklen. Versionen med fodbremse findes med 250 watt eller 500W, mens version med friløb findes helt op til 1000 Watt.

En fordel ved krankmotoren er, at den har en bedre trækkraft, da den trækker direkte på cykelkæden, du mærker hjælpen fra motoren umiddelbart så snart du træder i pedalerne. Ulempen er at det på visse cykler med fodbremse, er nødvendigt at montere en ny bremse på baghjulet. Det er dog som regel en enkel proces. Husk på, du bør som minimum havde en funktionel bremse på både forhjul og baghjul når du konverterer din cykel til elcykel.

Hvor stort et batteri skal jeg vælge?

Til alle elcykel-kit til almindelig cykel skal du vælge en batteristørrelse, der passer til den afstand, du skal cykle og gerne lidt mere til. Du kan vælge batterikapaciteter på mellem 10,4 og 21 amperetimer (Ah) – jo flere amperetimer batteriet har, jo længere rækkevidde her det.

Rækkevidden på batterierne ligger på mellem 40 og 130 kilometer alt efter Ah og Wh. Hvor langt der er strøm til, afhænger i høj grad af, hvor meget elmotoren hjælper til, hvor meget du selv træder i pedalerne, hvor mange stigninger du skal have hjælp fra batteriet til at forcere, hvor meget modvind du har, samt temperatur og vejrforhold.

Du kan læse mere om, hvordan du vælger batteristørrelse på vores side om batterier til elcyklen.

Få hjælp til at skifte til elcykel

Er du ikke den store handyman eller er du mere tryg ved, at få en fagmand til at bygge din almindelige cykel om til elcykel, kan de fleste cykelhandlere klare konverteringen mod betaling.

Du har også mulighed for at få os til at ombygge din cykel. Det er selvfølgelig nemmest, hvis du bor i nærheden af de byer, hvor vi har mulighed for at hjælpe.  Kontakt os pr. telefon eller e-mail, hvis du ønsker at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig, med at bygge din almindelige cykel om til elcykel.