Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
Som regel er det heldigvis helt problemfrit for dig som kunde at modtage din vare i Norge og på Grønland, dog er der et par enkelte ting at tænke på mens du bestiller.
Priserne på Boxbike.dk og Boxbike.se er som udgangspunkt vist inklusiv svensk moms.
Når du gennemfører en bestilling eller opretter en konto fra Norge / Grønland og samtidig indtaster en norsk / grønlandsk adresse, vil du få priserne vist eksklusiv moms. Prisen uden moms gælder udelukkende ved forsendelse til Norge / Grønland - det vil sige, når vi afsender varen direkte til din adresse.
Når du skal afslutte og betale din bestilling er det vigtigt at du angiver korrekt leveringsadresse i Norge, så fratrækkes momsen så du slipper for at betale svensk moms og derefter norsk moms oveni. Vi afsender din bestilling med DHL / UPS som sørger for at få varene korrekt gennem tollen.
Når vi afsender pakken direkte til din adresse i Norge, vil du automatisk blive opkrævet moms og eventuel toll fra Tollvesenet gennem DHL / UPS.
Det vil være dit eget ansvar at afregne moms og evt toll med det norske Tollvesen. (normalt ingen norsk toll på cykler og cykeldele)
LEVERING TIL GRØNLAND
Ønsker du at bestille varer med levering på Grønland, er det muligt for de fleste af produkterne på Boxbike.dk. Dog med undtagelse af færdigmonterede elcykler og ladcykler.
Fragten sker med RAL og tager typisk 2-3 uger fra bestilling til udlevering i Nuuk alt efter vejrforhold og sejlplaner. Alle bestillinger sælges eksklusiv dansk moms, men et fragttillæg på 3-400,- må forventes alt efter størrelse og vægt. Bestilling af store pakker som elcykler vil blive pålagt yderligere fragttillæg.
Inden du vælger at bestille er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Ønsker du selv at afhente din bestilling på lageret i Strömstad, skal prisen indeholde henholdsvis svensk eller dansk moms.
Derfor er det vigtigt du indtaster en svensk eller dansk leveringsadresse. Indtaster du en norsk adresse (men ønsker at afhente) vil din bestilling være ugyldig, da vi ikke kan sælge varen i Sverige uden moms.
Du kan indtaste følgende leveringsadresse:
Dit navn
Prästängen
452 38 Strömstad
Sverige
Hvordan du efterfølgende fragter varene til hjem og desuden håndterer deklarationen ved den norske grænse, vil være dit eget ansvar.
Vi er naturligvis behjælpelige med efterfølgende at tilbagebetale den svenske moms. Det gælder dog kun, efter aftale og hvis du efterfølgende skanner og sender os en kopi af toll deklarationen med stempel fra Tollvesenet i Norge.
Er du i tvivl så kontakt os på info@boxbike.dk
Og jo, en Boxbike ladcykel får plads i en Tesla... :-)
...det gør en Fatbike iøvrigt også!