Offline - send en besked!

GARANTI & REKLAMATIONSRET

Alle varer som sælges på Boxbike.dk er omfattet af 2 års reklamationsret jvr. købeloven. Reklamationsretten gælder fra den dag du modtager varen. Det betyder du kan få varen repareret, ombyttet, få ombyttet reservedele, få afslag i prisen eller i særlige tilfælde få pengene tilbage, alt afhængig af situationen.

Det er en forudsætning at reklamationen er berettiget, at fejlen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug, fysisk overlast eller manglende vedligeholdelse.

 

GARANTI

Som udgangspunkt er der 6 måneders garanti på alle dele. Herefter gælder reklamationsretten.

På udvalgte varer tilbyder vi en extraordinær garanti.

Vi giver 5 års garanti mod brud på alle ladcykel rammer. (ved normalt brug)

På alle batterier med celler fra Panasonic, Samsung, Phyllion og LG giver vi 1 års funktionsgaranti.

Garantien dækker ikke fejlagtig brug, fysisk overlast eller manglende / forkert vedligeholdelse.

BATTERIER

For batterier gælder særlige betingelser da de betragtes som en sliddel. Slitage / kapacitetstab på genopladelige batterier må forventes, og er derfor ikke omfattet af de normale reklamationsregler.

Se her hvordan du forlænger levetiden på dit batteri:

 

SERVICE / REPARATION

I tilfælde hvor det ikke er muligt at afhjælpe fejlen via mail eller telefon, kan det være nødvendigt at indsende en defekt vare til service for undersøgelse eller reparation. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at medsende flere dele for at finde frem til fejlen. Du modtager besked fra os, om hvilke dele vi behøver efter du har indsendt din reklamation eller forespørgsel. (Se hvordan nedenfor)

  • Vælger du at indsende den defekte vare til service bedes du indbetale et undersøgelsesgebyr på kr 279,-. Gebyret dækker også returforsendelse. Du vil modtage et returlabel umiddelbart efter du har gennemført bestillingen.
  • I tilfælde hvor det viser sig skaden / defekten / fejlen er omfattet af garanti eller reklamationsret, bliver din indbetaling ikke trukket fra dit betalingskort, da vi så står for denne omkostning.
  • I tilfælde hvor skaden / defekten / fejlen ikke er omfattet af garanti eller reklamationsret, vil du få tilbudt at få varen repareret eller ombyttet til en anden vare mod en given pris. Ønsker du ikke at acceptere tilbudet om reparation vil den defekte vare blive returneret til dig, efter aftale med dig.

Du kan indbetale undersøgelsesgebyret her:

 

SÅDAN GIVER DU OS BESKED

Ønsker du at reklamere en vare skal du gøre følgende:

  • Skriv en kort og præcis fejlbeskrivelse (med evt fejlkode), billede af den defekte vare (hvis fejlen er synlig), et billede af motor / serie nr samt købskvittering og send til: info@boxbike.dk  Skriv "Reklamation + dit ordre nr" i emnefeltet. 

OBSVigtigt at du vedhæfter din købskvittering.

Du modtager herefter en bekræftelse fra os med videre instruks.

RETURFRAGT

Vær opmærksom på at det er dit ansvar, at pakke varen i forsvarlig og sikker emballage, således varen ikke bliver yderligere beskadiget eller at værdien forringes.

Brug med fordel den emballage du modtog varen i hvis den er tilgængelig.

 


Jeg forstår!
Vi bruger cookies

Her på siden benytter vi cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at klikke videre på Boxbike.dk accepterer du vores brug af cookies.

Se mere