Forlæng levetiden på dit elcykel batteri

Alle batterier mister kapacitet med tiden. Selvom det ikke helt kan undgås, kan du selv begrænse og forebygge hvor meget og hvor hurtigt det går. Det afhænger nemlig af flere faktorer, herunder battericellernes kvalitet, hvor ofte batteriet bruges og hvordan det vedligeholdes.
Der er god grund til at vælge et batteri med kvalitetsceller, som passer til din elcykel, men også dit behov. Kvalitetsceller fra f.eks Samsung, LG, Velectro, Phylion og Panasonic har typisk et kapacitetstab på 10-30% om året, ved normalt brug. Billige no-name, ofte kinesiske celler, kan have et endnu større tab. I nogle tilfælde på helt op til 50%.

Sådan forbedrer du levetiden på dit elcykel batteri:

Da et elcykelbatteri anses som en sliddel på linje med dæk, bremser og kæde dækker garanti og reklamationsret som regel ikke kapacitetstabet. Derfor er det i høj grad op til dig, at give batteriet de bedste betingelser for at opnå lang levetid med højere kapacitet. Udover at spare penge, sparer du så også lidt på naturens ressourcer.

GENERELT:

  • Batteriet har sin fulde kapacitet ved 25 grader – falder temperaturen, falder kapaciteten tilsvarende optil 1-2% per grad. Derfor kan du køre længere på en opladning en varm sommerdag, end du kan om vinteren.
  • Et nyt batteri opnår typisk sin fulde kapacitet efter 5-10 opladninger. 
  • Sørg for at holde korrekt dæktryk på din elcykel – jo nærmere max. jo bedre. For lavt dæktryk reducerer rækkevidden markant.
  • Oplad og opbevar batteriet indenfor og i tørre omgivelser. Opbevar batteriet tørt og ved ca. 15 grader, når det ikke benyttes over længere tid.
  • Lithium-ion batterier har ingen hukommelses-effekt, hvorfor batteriet ikke bør aflades helt før det oplades igen.
  • Tilslut opladeren til stikkontakten og tænd evt. for strømmen inden den tilsluttes batteriet. 

OPLADNING:

  • Oplad batteriet fuldt første gang – ca 6-10 timer. Gentag dette hver anden måned for at stabilisere cellerne.
  • Afvent 10 min. inden opladning efter brug - og vent 10 min. efter opladning før brug.
  • Oplad ikke batteriet udendørs ved temperaturer under 5 grader celcius. Det kan beskadige cellerne.
  • Sjat-lad ofte og efter behov. Et par timers opladning ofte er meget bedre, end at oplade batteriet helt fuldt hver gang, da det slider unødvendigt på cellerne. 
  • Efterlad ikke batteriet tilsluttet opladeren, efter afsluttet opladning. F.eks natten over.
  • Ved normalt brug, bør du så vidt muligt, holde niveauet mellem 20%-80%.Det slider mindre på cellerne og gør det muligt at fordoble antallet af opladninger / afladninger batteriet kan klare. Undersøgelser viser det kan fordoble batteriet generelle levetid.
  • Brug kun den medfølgende oplader eller en tilsvarende med en strømstyrke på 2-4 (A) ampere.
  • Brug såkaldte lynladere med omtanke. En strømstyrke på mere end 4 ampere (A) kan reducere batteriets levetid markant.
  • Vær opmærksom på fugt/kondens i ladestik og kontakter. Beskyt altid opladestikket med gummiproppen som ofte medfølger.
  • Undgå at aflade batteriet helt - regelmæssigt. Det kan beskadige cellerne og forkorte levetiden. Hvis det sker, bør du straks oplade batteriet igen for at undgå total afladning.
  • Oplever du uregelmæssigheder med batteri-indikatoren kan du med fordel køre batteriet helt tomt for at nulstille batteriet. Husk at oplade batteriet igen umiddelbart efter.

VED OPBEVARING:

  • Opbevar batteriet ved ca. 15 grader med 35-50% opladning, når det ikke bruges i længere perioder. 
  • Oplad batteriet 1 times tid hver 2. måned for at undgå for stor afladning.

Et batteri er en sliddel, da kapacitetstab er uundgåeligt. Korrekt vedligeholdelse er afgørende for batteriets levetid.

Funktionsgarantien er 12 måneder og 24 måneders reklamationsret.