Optaget - men send gerne en besked!

Boxbike.dk’s elcykel test: En elcykel til ethvert behov

Hos Boxbike.dk forsøger vi at imødekomme forskellige behov ved at tilbyde en række varierende typer af de bedste elcykler. Boxbike.dk har derfor alt fra klassiske elcykler til sporty fatbikes og praktiske ladcykler. Til dig, der er på farten og har brug for et fleksibelt og enkelt transportmiddel, anbefaler vi vores foldbare elcykler, Strømstad flex og Strømstad reflex. Modellerne varierer på detaljeniveau, hvad du kan læse mere om i selve elcykel testen. Med vores Strømstad uni får du en elegant og funktionel elcykel, der er et fordelagtigt alternativ til bilen særligt for dig, der bor i byen og gerne vil undgå myldretidens biltrafik.

Er du snarere på udkig efter en elcykel, der passer til et aktivt sportsliv med kørsel i udfordrende terræn, er en Strømstad biggie eller en Strømstad big boss, som begge hører under betegnelsen fatbike, et oplagt valg. Disse elcykler har nemlig en generelt bredere konstruktion samt bredere dæk, der giver stabilitet samt et fast vejgreb, så elcyklerne står fast uanset underlag og vejrforhold. I testen kan du læse mere om detaljerne og forskellene på Strømstad biggie og Strømstad big boss.

Hos Boxbike.dk tilbyder vi desuden familievenlige ladcykler med elmotor, herunder Strømstad plus2 og Strømstad plus4, der begge er praktiske og rummelige elcykler med en stærk centermotor, men som har hver deres fordele og ulemper, som du kan læse mere om i den følgende artikel.

Endelig kan du vælge den unikke løsning og ombygge din eksisterende cykel til en elcykel ved hjælp af et elcykel-kit. Denne løsning er naturligvis tidskrævende, men i sidste ende får du et unikt resultat og en elcykel, der ikke ligner nogen andres.

Herunder har vi rangeret ovennævnte elcykel-modeller på en skala fra 1-5 stjerner for at give dig et overblik over de forskellige varianters fordele og ulemper, så du kan vælge præcis den bedste elcykel, der passer til dig.

#1 STRØMSTAD FLEX - FOLDBAR ELCYKEL

Antal stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐ (5 stjerner)

Pris: 9.975,-

Skal din elcykel være praktisk og let at transportere rundt, når du ikke selv cykler på den? En Strømstad flex er en foldbar elcykel, der gør det uproblematisk at medbringe cyklen i bus eller tog, ligesom elcyklen også let kan pakkes ned i en bil og medtages på ferieture. Netop grundet sit smarte og praktiske design får Strømstad flex også 5 stjerner i vores test af de bedste elcykler på markedet! Med en foldbar Strømstad flex elcykel har du nemlig altid et smart og praktisk transportmiddel lige ved hånden.

Smart design

Strømstad flex er en smart løsning til dig, der pendler eller ønsker at medbringe din cykel i båd eller campingvogn på ferien. Den foldbare aluminiumsramme gør det let at klappe elcyklen sammen, når den ikke anvendes, således at den blot fylder cirka 1/3 af størrelsen på en almindelig cykel. Elcyklens pedaler kan endda foldes sammen, så den optager en minimal mængde plads. Den foldbare elcykel er dermed særlig optimal for dig, der har behov for at medbringe din cykel i offentlig transport til og fra arbejde.

Motor og batteri           

Strømstad flex fås med en 250W kvalitets navmotor fra Bafang, som sidder i bagnavet på elcyklen for at opnå et stabilt vejgreb. Motoren sikrer dig rigelig med kraft, så du selv kan spare på energien under din transporttid. I overensstemmelse med gældende EU-lovgivning er der indbygget et PAS-system (Pedal Assist System) i elcyklen for at sikre, at hjælpemotoren kun aktiveres, når du træder i pedalerne, ligesom elmotoren slår fra, hvis farten på elcyklen overstiger 25 km/t. Elcyklens batteri er indbygget i aluminiumsrammen for at sikre en mere stabil kørsel, og det kan let oplades via et stik, der er placeret i forgaflen. Her finder du også en USB-udgang, som kan anvendes til opladning af din mobiltelefon. Når batteriet har brug for opladning, kan det let afmonteres og opbevares indendørs. Batteriet har en levetid på mellem 400 og 800 op-/afladninger, før det er nødvendigt at udskifte det. Opladning af batteriet foregår med en 220V oplader, og batteriet opnår en fuld opladning på 3-5 timer. Afhængig af vejr og vind samt terræn er rækkevidden på et opladet batteri omkring 40-50 kilometer.

Udstyr og ekstra funktioner

Strømstad flex besidder en række tekniske egenskaber, der gør at den er en af de bedste elcykler på markedet og rangerer højt i vores test. Gadgets såsom displayet med en række forskellige funktioner gør blandt andet, at du altid kan afmåle elcyklens batteri præcist. Der er desuden påmonteret både for- og baglys på Strømstad flex, som er tilsluttet elcyklens elsystem. Al elektronik er naturligvis CE-mærket, hvilket vil sige, at det lever op til generelle sikkerhedskrav. Elcyklens skivebremser fra Tektro sikrer desuden, at du let kan stoppe cyklen, selvom du er i høj fart. Derudover er du godt klædt på til cykelture i varieret terræn med Strømstad flex’s robuste stjernefælge i aluminium samt punkteringsfrie kvalitetsdæk. Både styr og sæde er justerbart og kan tilpasses personer i højden mellem 160 og 195 cm.

Boxbike.dk har to forskellige varianter af den foldbare Strømstad flex elcykel. Modellerne er bygget ud fra den samme grundlæggende konstruktion, hvoraf den eneste forskel er, at den ene model har støddæmpning i forgaflen, hvad den anden model ikke har.

Se cyklen her

#2 STRØMSTAD BIGGIE - FATBIKE MED EL

Antal stjerner: ⭐⭐⭐⭐ (4 stjerner)

Pris: 16.475,-

Strømstad biggie er en elcykel model, der går under betegnelsen fatbike. Med en fatbike har du mulighed for at begive dig ud i udfordrende terræn uanset vind og vejr grundet elcyklens ekstraordinært brede dæk samt elcyklens generelt bredere konstruktion. En fatbike minder altså lidt om en mountainbike, men konstruktionen på en fatbike gør den endnu mere robust og driftssikker i alt fra is og sne til sand og grus. Strømstad biggie scorer også 4 stjerner i vores test, og du kan læse mere om hvorfor samt høre mere om elcyklens egenskaber herunder!

Robust design

Grundet sit robuste design, er en Strømstad biggie driftssikker på alle typer underlag. Elcyklen er på alle måder større og bredere i konstruktionen end en almindelig cykel; forgaflen og baggaflen er bredere, ligesom også fælgene, dækkene og kranken er bredere end sædvanligvis. Alt dette er med til at sikre, at elcyklen er stabil og kan klare kørsel i alle typer af udfordrende terræn. De bredere dæk sikrer et godt greb i underlaget, og hvis ekstra kræfter behøves, er det blot at slå elmotoren til. Derudover har cyklen indvendige gear, hvilket sikrer dig nemmere vedligeholdelse.

Motor og batteri

Strømstad biggie er udstyret med en kraftig 750W navmotor fra Bafang med masser af overskud og kan opnå en hastighed på cirka 45 km/t. Efter gældende EU-lovgivning har Strømstad biggie også et PAS-system (Pedal Assist System), der sikrer, at hjælpemotoren kun kan aktiveres, hvis der trædes i pedalerne. Elcyklens batteri er placeret i rammen for at sørge for en mere stabil kørsel, og rækkevidden på et fuldt opladet batteri er mellem 30 og 50 km afhængig af belastning samt vejr, temperatur og terræn m.m. Batteriet kan let afmonteres og oplades med en 220V oplader og har en opladningstid på 5 timer. Batteriet har desuden en levetid på 400-800 op/-afladninger, som naturligvis afhænger af korrekt brug og vedligeholdelse. 

Udstyr og ekstra funktioner

Med en Strømstad biggie følger en række funktioner og tilbehør, herunder et LCD display og kraftige LED for- og baglys, som er tilsluttet elsystemet i cyklen. Derudover har du mulighed for at indstille elcyklen til on-road eller off-road mode, så du selv kan vælge effekt alt efter, hvilket terræn du kører i. Strømstad biggie er desuden udstyret med kraftige Tektro Dorado hydrauliske skivebremser, som kombineret med de brede dæk sikrer en effektiv opbremsning uanset underlag. Både foran og bagpå er der påmonteret bagagebærer. Derudover er elcyklen også udstyret med Shimano Tournay 7-gear.

Strømstad biggie er et oplagt valg for den sporty og eventyrlystne, der begiver sig ud på længere cykelture i udfordrende terræn uanset vejrforhold. En Strømstad biggie muliggør nemlig med sin robuste konstruktion cykelture i skoven, på stranden eller sågar i sne og is. 

Se cyklen her

#3 STRØMSTAD UNI - UNI ELCYKEL

Antal stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐ (5 stjerner)

Pris: 15.995,-

Ville du ønske, at du kunne udnytte turen til og fra arbejde til at få din daglige motion uden at få for meget sved på panden? Så er en Strømstad uni elcykel det oplagte valg til dig! Strømstad uni er nemlig en elegant og sporty unisex elcykel udstyret med en stærk elmotor, der tilføjer de ekstra kræfter, der behøves op ad bakke eller i modvind. Med en Strømstad uni elcykel er du sikret en smart og praktisk elcykel, og den scorer da også hele 5 stjerner!

Elegant design

En Strømstad uni elcykel er et oplagt alternativ til at tage bilen til og fra arbejde, da du med elcyklen undgår biltrafikkens kødannelser og forsinkelser i myldretiden samtidig med, at du sikrer dig din daglige motion. Det elegante og smarte design gør, at elcyklen er velegnet som transportmiddel i et travlt bymiljø, ligesom den ovenikøbet er et miljørigtigt valg. Strømstad uni er designet således, at den kan anvendes som både dame- og herrecykel, da sæde og styr let kan indstilles. Desuden kan elcyklen fås med cykelkurv, så du uden problemer kan have plads til indkøbsvarer på vejen hjem fra arbejde. De indvendige gear sikrer dig nem vedligeholdelse, og da elcyklens batteri er placeret i cykelrammen samtidig med at cyklen er designet med en lav indstigning, er Strømstad uni desuden velegnet til barnestole.

Motor og batteri

Strømstad uni er udstyret med en 250W Bafang centermotor med momentsensor, som gør din cykeloplevelse naturlig samtidig med, at du oplever at have ekstra kræfter til rådighed. Motoren er integreret i cykelrammen og er placeret lavt i kranken. Når du træder i pedalerne, afgiver motoren trækkraft, hvormed du får en oplevelse af at have superkræfter, når du cykler. Da motoren på den måde følger den styrke, hvormed du træder i pedalerne, bliver oplevelsen så naturtro som muligt, idet elcyklen faktisk bare reagerer som en almindelig cykel uden motor. Batteriet er ligeledes integreret i cykelrammen og kan let afmonteres, når der er behov for opladning. Da motoren er placeret i forhjulet og batteriet bagtil på cyklen sikres et lavt tyngdepunkt og dermed en mere stabil kørsel. Batteriet har en livslængde på 500-1000 af/-opladninger, og når batteriet er fuldt opladet har Strømstad uni en rækkevidde på 100 km.

Udstyr og ekstra funktioner

Strømstad uni er udstyret med et knivskarpt farvedisplay med en række smarte funktioner. Blandt andet kan du med displayet holde dig orienteret om watt, batteriniveau og hastighed, ligesom displayet også har en USB-udgang til opladning af mobil eller andet elektronisk udstyr. Både foran og bagpå elcyklen er der monteret kraftigt LED-lys, som er tilsluttet cyklens elsystem. Elcyklens bremser er særdeles effektive med en fodbremse bagtil og en hydraulisk Tektro skivebremse foran. Elcyklen har desuden et internt Shimano Nexus 8 gearsystem.

Med Strømstad uni får du altså en både elegant og praktisk elcykel, hvorfor den får hele 5 stjerner i vores elcykel test!

Se cyklen her

#4 STRØMSTAD PLUS2 - EL LADCYKEL



Antal stjerner: ⭐⭐⭐⭐ (4 stjerner)

Pris: 21.975,-

Med en Strømstad plus2 ladcykel med elmotor får du et praktisk og rummeligt transportmiddel, der samtidig er et fordelagtigt alternativ til bilen. Ladcyklen med elmotor gør det let at hente og aflevere børn samtidig med, at der er plads til indkøbsvarer på elcyklen. Den elektriske hjælpemotor sørger for, at du har de ekstra kræfter, der behøves med en fyldt ladcykel op ad bakke eller i modvind. Strømstad plus2 scorer 4 stjerner i vores test, og du kan læse mere om elcyklens detaljer herunder.

Praktisk design

Boxen på ladet af en Strømstad plus2 er indrettet med en bænk med 3-punktsseler med plads til, at to børn kan sidde sikkert og godt. Idet der kun er en enkelt bænk, er der ekstra god benplads samt plads til indkøbsvarer og skoletasker. Boxen fås desuden med kaleche med panorama vinduer og lynlås. Elcyklens sæde er komfortabelt og justerbart, ligesom højden på styret også let kan justeres. Sidst, men ikke mindst, har cyklen indvendige gear, som letter vedligeholdelsen af disse.

Motor og batteri

Strømstad plus2 fås med en stærk Bafang centermotor, hvilket øger elcyklens effektivitet og sørger for en særlig god trækkraft, hvormed elcyklens rækkevidde bliver længere end med en almindelig navmotor. Vælger du et større batteri, kan du opnå en endnu længere rækkevidde. Strømstad plus2 er derudover udstyret med et PAS-system (Pedal Assist System) i overensstemmelse med gældende EU standard, som sørger for, at motoren kun roterer, når pedalerne aktiveres. Elcyklens batteri er fastlåst i ladet, således at det er beskyttet mod både vind og vejr samt tyveri. Batteriet har en levetid på cirka 400-800 op-/afladninger og opnår en fuld opladning på 4-6 timer. Det medfølgende batteri har en rækkevidde på 30-55 km på en fuld opladning alt efter vejrforhold og terræn.

Udstyr og ekstra funktioner

Strømstad plus2 er udstyret med indvendige Shimano Nexus 8 gear samt sikre hydrauliske Tektro skivebremser. Der er desuden forstærket støddæmpning på elcyklens lad for at sikre en god retningsstabilitet, ligesom rammen er udstyret med en anti-tilt funktion. På styret er monteret et ergonomisk og brugervenligt LCD display med et lille betjeningspanel, som blandt andet kan holde dig opdateret om batteriniveau, hastighed og watt etc. Elcyklens dæk er desuden punkteringsfrie kvalitetsdæk, således at du med en Strømstad plus2 er godt klædt på til daglige cykelture med et lad fyldt med både børn og indkøbsvarer.

Strømstad plus2 er særligt velegnet til børnefamilien på farten grundet det rummelige design samt den kraftige centermotor. Den praktiske elcykel scorer derfor også 4 stjerner!

Se cyklen her 

#5 STRØMSTAD PLUS4 - EL LADCYKEL

Antal stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐ (5 stjerner)

Pris: 19.975,-

Er du på udkig efter et bæredygtigt alternativ til bilen, samtidig med at du er afhængig af at kunne hente og aflevere børnene? Så er en Strømstad plus4 et oplagt valg! Strømstad plus4 ladcyklen med elmotor har nemlig siddepladser til hele fire børn, ligesom den er udstyret med en stærk centermotor, der gør elcyklen stabil og sikker. Du kan læse mere om ladcyklen med elmotor, der scorer hele 5 stjerner i vores test, herunder.

Praktisk design

En Strømstad plus4 elcykel er indrettet med to bænke i ladet, der sammenlagt giver hele fire siddepladser til børn. Hver siddeplads er udstyret med en justérbar Y-sele, som sørger for at dit barn sidder forsvarligt fastspændt under hele kørslen. Du kan vælge mellem to forskellige farvekombinationer, når du køber en Strømstad plus4, herunder en sortlakeret model med sorte detaljer og en model med et mere naturligt look i lakeret naturtræ med brune detaljer. De indvendige gear sikrer dig desuden holdbarhed og nem vedligeholdelse.

Motor og batteri

Ladcyklen er udstyret med en stærk centermotor fra Bafang, som giver en særdeles kraftig trækkraft sammenlignet med de elcykler med lad, hvis motor er placeret i baghjulet. Motoren kan tilmed fås i forskellige størrelser, så du kan nemlig vælge mellem en motor med 250W, 500W og 750W. En motor med 250W er passende i de fleste sammenhænge med en topfart på 25 km/t. De kraftigere elmotorer på 500W og 750W sørger for, at du uden problem kan overkomme stejle stigninger og tunge læs, men du skal være særligt opmærksom på det gældende reglement, da lovgivningen udspecificerer, hvor elcykler med kraftigere motorer kan anvendes. Elcyklens batteri er fastmonteret under bænken i bunden af ladet, hvilket både giver et mere strømlignet look, men også beskytter batteriet mod skiftende vejrforhold samt tyveri. Samtidig sikres en bedre vægtfordeling på elcyklen med batteriet placeret i bunden af ladet, for så bliver batteriets vægt nemlig fordelt over elcyklens forhjul frem for i bagagebæreren. Batteriet kan fås med forskellig kapacitet afhængig af, hvilken rækkevidde du ønske. Batteriet kan oplades, imens det er påmonteret elcyklen, men det kan også afmonteres og opbevares indendørs.

Udstyr og ekstra funktioner

Strømstad plus4 er konstrueret med en komplet og robust aluminiumsramme, og ladcyklen har ovenikøbet en anti-tilt funktion, der sikrer en stabil og sikker kørsel, idet det mindsker risikoen for at vælte i sving eller ved pludselig og bratte drejninger af styret. Samtlige af elcyklens tre hjul er udstyret med hydrauliske Tektro skivebremser, der giver en jævn og sikker nedbremsning ved selv høje hastigheder. Bremserne er desuden selvjusterende, så du undgår at skulle justere dem manuelt. For at undgå unødig belastning af batteriet er elcyklen også udstyret med 7 Shimano gear. Så kan du også fortsat træde i cyklen, hvis du skulle løbe tør for strøm. Derudover er der monteret dobbelt LED forlys på hver side af ladet, ligesom der også er kraftigt LED baglys. Elcyklens dæk er desuden punkteringsfrie og af høj kvalitet, så elcyklen kan holde til daglig belastning og brug.

Grundet det praktiske design samt de smarte detaljer scorer Strømstad plus4 hele 5 stjerner! Er din nysgerrighed blevet vækket, kan du se endnu flere detaljer om ladcyklen med elmotor på Boxbike.dk.

Se cyklen her

#6 ELCYKEL KIT: BYG DIN EGEN CYKEL

Er du glad for din nuværende cykel, men kunne du samtidig godt tænke dig at nyde godt af de ekstra kræfter en hjælpemotor kan give dig op ad stejle stigninger og i modvind? Med et elcykel kit kan du ombygge din nuværende cykel til en elcykel og blive godt kørende med en elmotor samtidig med, at du får en helt unik cykel. En ombygning af en eksisterende cykel er nemlig et godt og økonomisk bæredygtigt alternativ til at købe en ny elcykel! Elcykel kittet til din egen cykel får 4 ud af 5 stjerner i vores test. Bliv klogere på hvorfor herunder!

Byg-selv projekt

Det kræver naturligvis tid og ressourcer at kaste sig over en ombygning af en cykel, men det giver dig samtidig mulighed for at skabe en helt unik elcykel, som du selv kan sætte dit præg på. Med et elcykel kit fra Boxbike.dk får du alle de mekaniske og elektriske dele, du behøver, så du har de bedste forudsætninger for at kaste dig over byg-selv-projektet. Uanset hvilken type cykel du ønsker at ombygge, er der et elcykel kit, der passer til lige netop dit behov. Boxbike.dk har nemlig elcykel-kit til både almindelige cykler, mountainbikes, fatbikes, tandem-cykler og ladcykler, ligesom vi også har en række specialsæt til kendte mærker såsom Nihola og Christiania Bike.

Mekanik og teknik

Samtlige delelementer i de forskellige elcykel kit er afprøvede og af høj kvalitet fra anerkendte producenter af elektriske elcykel komponenter. Den høje kvalitet er afgørende for Boxbike.dk, og elementerne til de forskellige elcykel kit er derfor nøje udvalgt for at sikre, at produktet er af høj kvalitet og kan holde til det danske vejr. Batterierne til samtlige elcykel kits kan fås med forskellig kapacitet – det vil sige, at du kan vælge kapaciteten på batteriet ud fra, hvor langt du har behov for at køre på en opladning. Valg af elmotor afhænger af, hvilken cykel du skal ombygge; skal du ombygge en almindelig cykel eller en mountainbike kan du vælge mellem en nav- og en krankmotor som indbygges i enten for- eller baghjul. Ved ombygning af en ladcykel indbygges elmotoren som regel i kranken, men det er også muligt at placere motoren i navet på baghjulet på visse modeller.

Har du mod på at kaste dig over et byg-selv-projekt, kan du altså blive ejer af en helt unik elcykel! Du kan nemlig bygge din nye elcykel præcis, som du vil have den, uanset om det er en ladcykel, en almindelig cykel, en offroad cykel, en fatbike eller noget helt femte. Selvom det kræver tid og ressourcer, sparer du en del af omkostningerne ved køb af en ny elcykel.

Se vores elcykel kits her

Vælg den elcykel, der passer bedst til dig

Hos Boxbike.dk bestræber vi os på at imødekomme det individuelle behov på bedste vis. Derfor håber vi, at denne elcykel test kan bidrage med at give et overblik over de bedste elcykler samt de forskellige modellers fordele og ulemper, så du kan vælge den bedste elcykel til dit behov.

Med denne viden håber vi, at du kan føle dig velinformeret og godt klædt på til at vælge din fremtidige elcykel. Vores mission er nemlig at få endnu flere til at få øjnene op for glæden ved elcyklen – den gør det nemlig lettere at få motion integreret i dagligdagen samtidig med, at du kan få glæde af hjælpemotoren ved de ekstra stejler stigninger, i modvind eller når ladcyklen er fyldt med børn, der skal afleveres i daginstitutionen.

Med elcyklen får du altså et smart og enkelt transportmiddel, der samtidig er både økonomisk bæredygtigt og miljørigtigt. Boxbike.dk vægter kvaliteten højt og sælger derfor kun velafprøvede og gennemtestede løsninger for at sikre dig en driftssikker og stabil elcykel, der kan gavne dit daglige transportbehov.

Vi håber, at artiklen har inspireret dig til at overveje muligheden for at integrere elcyklen i din hverdag, uanset om du har behov for et praktisk transportmiddel, der kan få dig fra A til B, eller om du er på udkig efter en elcykel, der kan opgradere din oplevelse på cykelture i udfordrende landskaber og vejrforhold. Køber du en elcykel hos Boxbike.dk er der forskellige muligheder for at få elcyklen levere. Du kan læse mere om de specifikke leveringsforhold, når du læser om hvert enkelt produkt.

Du finder et overblik over alle vores elcykler i vores store udvalg af elcykler her.

Hvis du har spørgsmål eller stadig er i tvivl om, hvilken elcykel, du skal vælge, så tøv ikke med at kontakte os på tlf. 26 66 67 68!