Optaget - men send gerne en besked!
Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
Har du problemer med at finde de korrekte reservedele til din elcykel med navmotor? Måske fordi delene er udgået der du har købt elcyklen, eller måske fordi du er i tvivl om hvilke dele, der passer på din elcykel.
Årsagen kan også være, at du vil opgradere til et display med flere funktioner og færre begrænsninger eller til et med farveskærm. Uanset dit behov, kan du med dette controllerkit ofte reparere din elcykel med navmotor på 36V og 250W.
Dette controllerkit består som standard af 4 dele - med mulighed for flere tilvalg. Det er egnet til elcykler med 36V batteri og fungerer med mange typer navmotorer med 9-pins stik, fra forskellige mærker. F.eks Bafang / 8FUN, Shengyi, XOFO med flere. DAPU er en af få undtagelser.
På lager - levering 1-3 dage
Vil du reparere en elcykel med DAPU-system, kan et DAPU-kit som dette måske være løsningen.
Har du en elcykel på 24V kan dette KT-controller kit desværre ikke bruges, med mindre du også skifter til 36V batteri. Kittet er heller ikke brugbart på 36V elcykler uden Hall sensor med 3- eller 6-pins stik fra motoren. Her er løsningen i stedet et elcykel-kit, som udover controller-kittet også indeholder et komplet for- eller baghjul med motor.
En af fordelene med dette 36V KT controller-kit, er at det har flere indstillingsmuligheder end originaldelene på mange elcykler. Derfor er det muligt at benytte sammen med mange motortyper fra forskellige mærker.
Controlleren på 250W har en overlegen trækkraft som ofte opleves stærkere, end på andre elcykler. Har du alligevel behov for extra hjælp i bakkerne eller når modvinden er værst, kan en controller på 350W tilvælges.
Displayet har de samme indstillingsmuligheder, uanset hvilket du vælger. Forskellen er primært skærmens størrelse og udseende. LCD7C og LCD8HU har farveskærm. Kabellængde 180 cm.
Bremsesensor er et tilvalg, men ikke en nødvendighed. Du kan køre uden, men det kan være fornuftigt at have en eller to monteret. Sensoren afbryder motoren når der bremses med håndtaget. Har du mekaniske bremser med kabel / wire skiftes hele håndtaget. Har du hydrauliske bremser, monteres sensoren og en magnet på dine eksisterende bremsehåndtag. Kabellængde 180 cm
Pedalsensoren også kaldet PAS er et lovkrav på elcykler. PAS sørger for at aktivere motoren når du træder i pedalerne. Den monteres ved pedalerne, enten i højre eller venstre side og findes i flere varianter. Som regel er det enklere at montere i venstre side. Vælg den PAS type der egner sig bedst til netop din cykel. Kabellængde 80 cm.
Controllerkablet forbinder motoren med controlleren. Dette kabel har 9-pins i motor-enden. Alt efter cykeltype og om motoren er placeret i for- eller baghjulet, kan du vælge en kabellængde der passer. Controlleren opbevares normalt i nærheden af batteriet f.eks i bagagebæreren.
Gashåndtag / Tommelgas kan tilkøbes separat og tilsluttes efter ønske. Med det kan cyklen køre uden at der trædes i pedalerne. Det kan være praktisk ved opstart eller ved kortvarigt behov for extra assistance. Gashåndtaget er ikke lovligt at benytte på en elcykel. Bør benyttes med omtanke for at undgå overbelastning.
CONTROLLER / STYREENHED:
BETJENINGSPANEL / DISPLAY
PAS (pedalsensor)
BREMSESENSORER (tilvalg)
Vælger du en controller på mere end 250W, monterer et gashåndtag eller ændrer hastighedsbegrænsningen, betragtes din cykel ikke længere som en elcykel. Det er derfor helt på eget ansvar.
Endnu ingen kunde anmeldelser